Skulpturhaven i Svankjær i Thy
er oprettet af arkitekt Jørn Snejstrup
og skulptør og billedkunstner Kirsten Barlit
Med sine 11.000m2 og altid over 150 skulpturer ude og inde
er den en af de største skulpturhaver i Nordjylland
Hvert år er der nye og spændende udstillinger med både
internationale kunstnere og dygtige danske skulptører.
Kravet er, at skulpturerne skal være af høj standard,
spændende eller interessante og passe godt ind i haven.
Der er også fine muligheder for at udstille mindre skulpturer
i fire smukke udstillingslokaler.
Et nyt tilbud:
Vi har hidtil søgt og inviteret dygtige og anerkendte
danske og internationale kunstnere, som vi fik kendskab til,
men der går rigtig mange andre spændende
og fremragende skulptører rundt,
måske ser nogen sig om efter nye udstillingsmuligheder
i skønne omgivelser,
hvor deres kunst vil blive set af mange.
Derfor vil vi som noget nyt tilbyde gode kunstnere
at booke et afsnit af haven eller et udstillingslokale
i en periode af en, to eller tre måneder.
Det er ganske gratis, og vi passer også udstillingen,
men alle de andre praktiske ting
skal kunstnerne selv tage sig af.
Som noget særligt kan fremhæves,
at Skulpturhaven går lige ud i den nye Nationalpark Thy.
Måske kommer rådyrene ind i haven en tidlig morgen,
eller man hører tranernes hæse skrig over huset ved aftenstide,
og af og til får vi besøg på terrassen af den lille nysgerrige ræv,
der gerne vil se, hvad der foregår indendørs.
Overnatning
Har man lyst til at blive her nogle dage
og få både kunstneriske og naturmæssige oplevelser,
selv være skabende i atelieret,
eller trænger man til ro og retræte,
ja, så kan man leje sig ind på dette skønne sted
i en lille lejlighed for 1-2 personer
eller i en ny lækker lejlighed for 2-4 personer.
Flere prismuligheder, men max 200 kr. pr nat pr. person
ring og hør nærmere på tlf. 9794 8100.
Den finske Masseovn i stuen er selvbygget med en dobbelt skorsten, der går op igennem glastaget.